Et forløb

 

Home Et forløb For hvem Hvordan arbejder jeg Dèt tilbyder jeg Parterapi Kurser Om mig

Indledende samtale

Et forløb kan starte med en indledende samtale - hvis du ønsker det.

Denne samtale giver dig et indblik i, dels hvad jeg kan tilbyde dig, og hvad du selv kan gøre, dels hvordan jeg arbejder, og hvem jeg er. Desuden får jeg et indblik i, hvad du vil arbejde med og hen imod.

Når vi har udvekslet denne information, giver jeg dig min vurdering af dine muligheder for at nå dine mål, ud fra den situation du befinder dig i. Varighed og omfang af forløbet vil indgå i min vurdering.

Det er på denne baggrund, du tager stilling til, om du vil starte et forløb i personlig udvikling sammen med mig.

Selve forløbet

bulletForløbet tager udgangspunkt i dine behov og ønsker.

Lad mig understrege: Jeg ved ikke, hvad der er godt for dig - det er dig, der er specialisten i dit liv. Men jeg kan støtte og hjælpe dig, til at finde ud af, hvad du har brug for, og hvad der er rigtigt for dig i dit liv.

Med andre ord: Jeg hjælper dig til at hjælpe dig selv, og jeg forholder mig neutralt til din situation.

bulletDu kan tale om alt

Du kan tale om alt, hvad du tænker, mener, føler, frygter, mangler, har brug for etc. Jeg er din støtte, og min største opgave er, at være sammen med dig på din "opdagelsesrejse" i dig selv. 

Du finder ud af, hvad det er, der gør dig utilfreds, og hvilke grunde der er til, at du gør som du gør. Det betyder, at du får en øget bevidstgørelse om de begrænsninger, der er på din vej.

Du lærer din historie at kende, og udvikler din selvforståelse for de mønstre, der er i dit liv. Du kan dét, du har lært.

bulletGiv slip og byg op

Du vil igennem processen give slip på det gamle og uhensigtsmæssige, og tilegne dig nye, kraftfulde og virksomme redskaber, til at skabe dét liv, du ønsker dig.

Det kræver vilje og mod at ændre retning i livet. Derfor lægger jeg stor vægt på relationen mellem dig og mig, så du i tillid lader mig støtte dig til at træffe de nye valg, du har brug for.

bulletDine muligheder er ubegrænsede

Dine muligheder for et personligt udbytte er ubegrænsede. Du kan få det, som du vil ha' det - hvis du vælger, at tage dig af det!

Rammen

Når vi skal indlære nye mønstre, har vi brug for vores opmærksomhed og handlekraft, til at øve dét vi gerne vil lære.

Det betyder, at jeg vil inspirere dig til at træne din opmærksomhed på forskellige områder, samt til at udvikle ny adfærd, på relevante områder for dig.

Det er af afgørende betydning for et varigt udbytte af terapien, at du har et kontinuerligt forløb med en relevant hyppighed. Jeg anbefaler, at vi mødes én gang om ugen fra forløbets start - og derefter sammen vurderer hyppigheden gennem processen.

Jeg anbefaler desuden, at vi holder en statussamtale, ca. hver 3.-4. måned. Igennem denne samtale vil vi styrke overblikket over din proces, så du kan holde den retning, du ønsker.

 
27-12-2006